Gerhard Schwarz
Keramiker Gerhard Schwarz er uddannet i
Angler Kunstpottemageri i Sörup ved Flensburg
og keramik-skolen i Büsum.
I perioden 1993-2004 var keramiker Gerhard Schwarz
den store frontfigur og ildsjæl i “Kolding Kunst Kompost”.
Hans iværksættelse af keramiske fællesprojekter, engagement og
iderigdom til udstillingstemaer og udstillingsprojekter
- både lokalt men også i andre jyske byer samt i Tyskland -
var enestående.
Gerhards store arbejde og indsats var årsagen til,
at “Kolding Kunst Kompost” blev både kendt og anerkendt
ikke bare i Kolding men vidt omkring.
Gerhards personlige værker, som blev skabt og udstillet
igennem årene til “Kolding Kunst Kompost”s mange udstillinger,
var så populære, at de nærmest blev revet væk.
Gerhards keramiske stil var helt unik. Ofte blev humoren inddraget.
Det skete f.eks. når der blev sat små, finurlige menneskelignende
figurer på store krukker og fade, hvor de foretog sig spøjse ting.
Kompostbunke
Skulpturen er skabt på en workshop, afholdt af “Kolding Kunst Kompost”s medlemmer en weekend i oktober, 1994
Luftkastellet
Det er medlemmer af kunstnersammenslutningen "Kolding Kunst Kompost" samt inviterede kunstnere, der har skabt de 60 små skulpturer